|
Kun for registrerede brugere |
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/inked.dk/side_left.php(49) : eval()'d code(1) : eval()'d code on line 3
|
Table 'inked.fusion_comments' doesn't exist
Året er 1981 og jeg ser den asiatiske tegnefilm "Lille najas store kamp mod dragerne", og fra det øjeblik er jeg fuldstændig betaget af drager i den orientalske stil. I december 2006 kom beslutningen, om at få en japansk drage på min venstre arm, den skulle akkompagneres af kirsebærblomster og et vindelement. En aften efter arbejde tog jeg forbi Franz Jæger som har le-fix tattoo (www.franz-jaeger.com), og får en snak med ham om mine tanker. Franz har på det tidspunkt lige lukket den sidste kunde ud, så snakken bliver grundig, og Franz kan sagtens se idéen med mine tanker og farvekompositioner. Derudover følte jeg mig utrolig godt modtaget, og ikke mindst meget tryg. Jeg havde tidligere set noget af Franz´arbejde, men fik også set hans orientalske stil da jeg var hos ham, og jeg kunne virkelig godt lide hvad jeg så!
Franz siger jeg skal gå hjem og tænke over det, en hel arm er jo en stor beslutning, og det er mange penge der skal bruges på projektet. Der gik 3 dage så havde jeg lagt depositum og fået en tid. Beslutningen havde jo efterhånden taget form over et forløb på 25 år, og da jeg mere eller mindre kunne se jeg nu havde pengene, så skulle det være - Specielt efter snakken med Franz. Min arm bliver målt op, og der tages højde for de par småting jeg i forvejen har på armen.
Telefonen ringer sen eftermiddag d. 9 januar, det er Franz der fortæller at kan har første udkast til min drage klar. Så jeg kan bare kigge ned i løbet af et par dage, så kan vi diskutere udkastet. Dagen efter i en pause på arbejdet står jeg ved Franz og er meget ivrig. Franz viser mig motivet han har tegnet i frihånd, og det er meget mere udtryksfuldt og fantastisk, end jeg har drømt det eller forestillet mig det (og jeg har drømt og forestillet mig meget)! Vi snakker frem og tilbage, jeg er meget begejstret for motivet, og vi snakker meget farver til dragen. Jeg har i mine tanker været vidt omkring, men da jeg ser den er jeg ikke i tvivl, de opringelige tanker om farver skal bibeholdes: Gørnne skæl, rød bug og gule rygfinner. Kirsebærblomsterne er også tegnet ind, nogle åbne, nogle lukkede og nogle på stilk. Så er vindelementet også kort skitset op. Jeg glæder mig nu endnu mere!
Vi tager afsked jeg tager tilbage på arbejdet, og det eneste der er af tanker i mit hovede er: Hvornår bliver det fredag. d. 19 Januar?
Det er aftenen før at de første prik i mit sleeve skal sættes, og jeg kan mærke forventningens glæde i maven og brystet. Mine håndflader er dog ikke begyndt at blive klamme endnu, men jeg er sikker på det nok skal komme. Jeg har barberet min arm, og gør det igen i morgen tidlig inden jeg går i bad. Grunden til barberingen i aften er, at jeg ikke vil risikere irriteret hud, pga de lange hår der skal af, når jeg skal tattoveres, så nu har huden lidt tid til at komme sig. Barberingen imorgen er til for at gøre huden 100% fri for hår, samt blød som en babynumse
Jeg har købt ind til sessionen i morgen. Det er stensikkert at jeg efter 15 minutter under nålen går fuldstændig kold. Sveden vil hagle af mig, og jeg vil blive hvid i ansigtet, det sker hver gang! Grunden er at adrenalinen pumper, og på trods af en solid morgenmad, så ryger blodsukkeret i bund. Men der er nu indkøbt frugt, vand, chokolade og cola til at holde det meste i ave, men skal nu nok have pause efter 15 minutter alligevel - Men så kan der også køres på i det uendelige (overdrivelse fremmer forståelsen).
En god nats søvn og jeg er klar til at blive et smukkere menneske.
 Det er d. 19 Januar og jeg er vågnet tidligt. Jeg er spændt og glæder mig til at skulle under nålen. Jeg tager et bad og får spist en solid morgenmad, jeg tænker på de andre gange jeg er blevet tusset, og ved at jeg efter 15 minutter går helt sukkerkold. Tiden snegler sig min aftale er først klokken 11. JEg forbereder mig meget mentalt indtil jeg skal afsted, jeg er hundræd for nåle, og kan allerede nu mærke at mine håndflader er ved at blive klamme - ret meget endda. Jeg sætter mig ned, drikker en kop kaffe og prøver at tænke på noget andet. Det går ikke jeg er rastløs og skal lave et eller andet. Jeg finder min thermokande frem, og laver kaffe for derefter at fylde thermokanden. Jeg tænker at det vil være en god idé med kaffe til pauserne, som jeg håber der bliver en del af!
Klokken er nu 10:30 og jeg pakker min taske med kamera, thermokande og telefon, derefter går jeg ud. Der er skyfrit, klar blå himmel og et stille vejr, det er en pragtfuld dag af at være midt i januar. På ven ned til Franz går jeg i netto, jeg køber en ½ liter cola, en lille plade chokolade og noget frugt. Jeg må hllere få noget sukker med til når jeg går sukkerkold. Selvom morgenmaden var solid, så holder den ikke hele dagen
Klokken 11:00 træder jeg ind af døren i LeFix. Stemningen er afslappet, og Rasmus tager imod mig og siger Franz snart er klar. Franz kigger hurtigt ud og hilser, han smiler så meget, at smilet fylder det meste under hans hat. Han er lige ved at rentegne det sidste, og er snart klar. Der går heller ikke længe før det første stencil bliver lagt på mig. Franz har brudt dragen op, så er den lettere at placere ordentligt. Den anden stencil kommer på, og Franz bruger 2 timer på at skitsere vindelement og blomster. Under skitseringen bliver vi enige om at dække et kinesisk tegn på skulderen, det er med vemod jeg går med til det, det var jo min første tatovering, og den har (havde) en hvis affektionsværdi.
Stolen bliver gjort klar og jeg lægger mig på maven, Franz vil starte med bagsiden af min arm. Han forklarer hvordan han tager det i små bidder, men jeg er allerede stået af, siger apatisk bare jeg til hvad han siger. Det går forbløffende godt, jeg venter på at gå sukkerkold, men det lader vente på sig, faktisk så er jeg på et tidspunkt ved at døse hen. Det opdager jeg da Rasmus spørger om jeg er ved at falde i søvn, mens Franz mener jeg blot bider smerten i mig, på det tidspunkt kører han hårdt på det nederste af armen. Det med at være ved at døse hen er væk, nu kan jeg faktisk mærke nålen....
 Efter ca. 2 timer skal jeg op at sidde i stolen. Det er et godt tidspunkt for at tage en lille pause. Jeg tager en lille kop kaffe og spiser lidt chokolade, bare for en sikkerheds skyld, for jeg kan faktisk ikke rigtig mærke noget svimmelhed eller lavt blodsukker komme på vej. Vi går igang igen, nu tager Franz indersiden af armen. Franz fortæller igen hvordan han vil gribe det an, denne gang er jeg mere klar og spørger lidt til det. Snakken går under tatoveringen, og Franz spørger om det er meget slemt. Det er det ikke forsikre jeg ham for, min smertetærskel er meget lav, så jeg skal nok give lyd hvis det gør for ondt, eller jeg har brug for en pause. Franz smiler....
Da vi når til knækket på indersiden af min arm, er der gået ca. 2 timer, jeg er efterhånden mørbanket, og glæder mig ikke til det stykke af dragen der skal tusses der. Jeg må indrømme, at det gør også mere ondt end de andre steder, men jeg prøver at slappe af, trækker vejret dybt og tænker der ikke er grund til at bruge energi på at lave en grimasse. Det bliver overstået, og Franz spørger om jeg har brug for en pause, jeg mener han bare skal klø på, og det gør han! Der går 3½ time, og vi er nået helt op til skulderen, Franz siger at nu er han nødt til at have en pause, ellers får han krampe i tommelfingeren. Igen en kort pause, jeg får lidt cola og lidt kaffe, chokoladen har jeg ikke lyst til, lige nu vil jeg gerne bare have det overstået, jeg er temmelig øm i armen!!.
Tredje session går i gang. Det er ikke meget der mangler, men efter pausen er jeg blevet "kold", og jeg syntes det napper mere nu. Dragens hovede bliver gjort færdig, blomsterne på skulderen bliver gjort færdig, og så er der pludselig gået 1½ time mere. Jeg er færdig for i dag, og jeg er smadret! Jeg får min arm forbundet, og får gode råd med omkring pleje. 7 timer under nålen var lang tid, og jeg tager hjemaf. På vej hjem hiver jeg noget junkfood med, jeg er for træt til at lave mad, og klokken er også 21:00. Jeg spiser og falder mere eller mindre i søvn bagefter.
Dagen efter får jeg vasket armen, den er MEGET øm og en del hævet. Da jeg får vasket overskudsfarven af, så kan jeg tydeligt se tussen - Fuck hvor er den lækker!! På trods af ømheden og trætheden der stadig er i kroppen, så glæder jeg mig til at få skygger på, og kan næsten ikke vente til d. 17. februar.
|
|
|
Table 'inked.fusion_comments' doesn't existDer er ikke skrevet kommentarer.
|
|
|
Du skal logge ind for at kommentere.
|
|
|
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
|
Du er nødt til at logge på for at skrive et shout.
Shoutarkiv
|
|
